Besøg også randers.dk

Den pædagogiske læreplan

Den 1. juli 2018 trådte nye regler i kraft om den pædagogiske læreplan i dagtilbud. Med den styrkede læreplan er der kommet et fælles pædagogisk værdigrundlag for alle dagtilbud, og de seks læreplanstemaer fra 2004 er blevet opdateret.

Om os

Himmelblå er en gammel institution fra 1967. Oprindelig var den ren børnehave, men i december 2019 startede vi en vuggestuegruppe og blev til Børnehuset Himmelblå.

Vi har en vuggestuegruppe med 13 børn og 4 børnehavegrupper med 23 børn på hver stue og ca. 20 medarbejdere.

Vi bor fysisk på 2 adresser.

På Nørresundbyvej har vuggestuen hjemme. De har deres egen garderobe samt legeplads med sandkasse, gynger, vippe og masser af køretøjer.

Derudover er der to børnehave stuer, som har hvert sit toilet.

Der er også et fællesrum - som lige pt er indrettet med Legovæg, legeområde, akvarie, og bogreol med masser af bøger, der er et motorikrum, fælles garderobe for børnehavebørnene, og et lille ekstra legerum - som skifter funktion mellem f.eks. bilrum, dukkekrog eller legekøkken.

Der er også køkken, kontor og personalefaciliteter samt en hyggelig legeplads med forskellige aktivitetsmuligheder, grønne hække som danner gemmesteder og skaber en grøn oase.

Månehuset indeholder to grupperum med hvert sit toilet.

Der er et stort alrum med køkken, hvor der med skydedøre er mulighed for at opdele i mindre rum, hvor der er forskellige legeområder. Lige pt er der dukkekrog, kreahjørne, mulighed for at lege med biler, Lego mm. Der er også kontor og personalefaciliteter, et stort overdækket uderum og et åbent skovområde omkring huset.

En stor del af vores dagligdag er præget af natur og udeliv, og vi føler os meget privilegerede over at Månedalen er en del af vores børnehave.

Foruden Månedalen benytter vi ofte nærmiljøet - grusgraven på Tebbestrupvej, Anemoneskoven, Vorup Enge, vores hyggelige legeplads på afdelingen Nørresundbyvej med mange hyggekroge og gemmesteder, fritidshjemmets legeplads og de mange gode legepladser i nærområdet.

Børnehuset Himmelblå er en selvejende institution tilknyttet Landsorganisationen Danske Daginstitutioner. Vi har driftsoverenskomst med Randers Kommune og er tilknyttet den kommunale pladsanvisning på lige fod med de kommunale institutioner.

Pædagogisk grundlag

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

I Himmelblå har børnene et overordnet tilhørsforhold til en stue, men vi tilbyder både aktiviteter og relationer på tværs af stuer og i nogle aktiviteter også på tværs af huse. Vi arbejder med aktiviteter opdelt i andre grupper end primær stuegrupper, oftest aldersopdelte.

Vi tillægger fællesskabet stor betydning og mener, at alle børn helt fra små skal føle sig som betydningsfulde medspillere i fællesskabet. Vi har alle en værdi og er vigtige brikker i det store Himmelblå puslespil. Vi har brug for hinanden på trods af forskellige forudsætninger, og gennem fællesskabet får vi øje på og anerkender hinanden.

At være barn har en værdi i sig selv. Vores børnesyn bygger på, at børn har ret til at være børn og til at være forskellige. Vores børnesyn er stærkt forbundet med vores syn på dannelse og et børneperspektiv, hvor alle børn skal have oplevelsen at blive set, hørt og forstået, og have mulighed for med- og selvbestemmelse i børnefællesskabet.

Vi mener at:

Alle børn skal mødes med en anerkendende tilgang af nærværende, omsorgsfulde og engagerede voksne, som udfordrer, anerkender og respekterer barnet, som det menneske det er.

F.eks. ved:

  • at alle børn og familier bliver mødt med et godmorgen.
  • at være deltagende i barnets leg og fokusere på barnets ressourcer.
  • at guide barnet hvis det giver udtryk for følelser som f.eks. sorg, vrede, frustration o. Lign.
  • at støtte og guide et barn der har svært ved selv at udtrykke sig.

Det er de voksnes ansvar at have fokus på de relationer og fællesskaber, som støtter det enkelte barns ressourcer og muligheder for deltagelse i et lærende og forpligtende fællesskab.                                     

F.eks. ved:

  • at have fleksible krav og regler - der er noget de ældste børn må, som de yngste ikke må.
  • at arbejde i mindre grupper.
  • at arbejde med aldersopdelte projekter.
  • at støtte barnet i at danne venskaber og legerelationer.

At forskellighed ses som en ressource.

Det er de voksnes ansvar at fokusere på det enkelte barns ressourcer og fremhæve disse overfor de andre børn.                                                                                                                                                                            

F.eks. ved:

  • at vi voksne indgår i legene, og fokuserer på barnets ressourcer og fremhæver disse.
  • at benytte det enkelte barns "historie" i hverdagen f.eks. til samling eller samtaler generelt.

Leg og læring hænger uhjælpeligt sammen. Leg har en værdi i sig selv og er et grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling.

I legen, kan barnet afprøve og udvikle ideer og opnå kompetencer. Fantasien bliver den medspiller, som gør at det, der endnu ikke er muligt i virkeligheden, kan afprøves i legen. Legen er essentiel for udvikling af noget af alt det, som børnene har brug for i livet, at kunne forhandle og indgå kompromisser, at blive robuste, at være innovative og opfindsomme og kunne samarbejde.

Børnenes leg skal have en betydelig plads i hverdagen. De voksne skal være opmærksomhed på, hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig, og har et stort ansvar ind i at guide og vurdere hvornår og hvordan de evt. har en rolle ind i legen.

I leg fremmes læringen bl.a. af at der er plads til at begå fejl, vi kan øve os sammen, eksperimentere og tænke skæve og anderledes tanker – slippe fantasien løs. Derfor er det vigtigt, at vi giver plads til både børneinitierede lege og voksenstyrede aktiviteter.

I læreprocesser har vi altid fokus på proces frem for produkt. Målet med legen eller aktiviteten er altid at det ikke skal gennemføres på bekostning af barnets perspektiv, vi vil altid forsøge at justere i processen frem mod målet. Nærmeste udviklingszone skal være indenfor rækkevidde, og muligheden for succes skal være opnåedelig. At se et barn i flow - at være der hvor barnet er tilpas udfordret til at det er lidt svært, men hvor barnet stadig får en oplevelse af at lykkes - er noget af det mest givende i vores hverdag. Disse små gyldne øjeblikke mener vi er med til at danne og forme børnene, så de får en tro på dem selv og deres evner, som er realistiske.

For at sikre at disse muligheder er tilstede, skal vi som voksne sørge for, at der ikke sker afbrydelser hele tiden. Vi skal skabe rum til uforstyrret og fordybet leg og aktiviteter. Vi skal ikke forstyrre børnene og hinanden med beskeder og lign. som kan vente.

Vi vil skabe mulighed for forskellige typer af legemiljøer, både inde og ude. Der skal være plads til vilde og risikofyldte lege og samtidig også rum til lege helt nede i tempo med plads til ro og afslapning.

Pædagogisk læringsmiljø

Citat af Carl Scharnberg.

 "Giv børnene ret til at lege og lære,

at drømme og forme, leve og være.

Kun der hvor børn kan føle sig trygge,

gror det, de gamle kaldte for lykke".

 Vores læringssyn bygger på en forståelse af, at vi alle lærer hele tiden, og at læring bedst sker når vi er i betydningsfulde relationer, i trygge rammer.

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor børnene trives og får mulighed for at gøre sig erfaringer om dem selv og deres omgivelser.

Himmelblå skal været et sted hvor det er rart at være for både børn og voksne. Her er omsorg, fjolleri, læring, alvor og altid plads og tid til et kram.

Vi er inspireret af bl.a. ICDP metoden – som er en anerkendende tilgang, som har fokus på ressourcer og relationer. Det er vigtigt at børnene møder nærværende, engagerede voksne som tør og vil sige ja – men også til tider nej.

 Vi voksne skaber rammerne og trygheden, så børnene kan få frirum til at udforske, opleve og lege.

Vi er opmærksomme på, at børn udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi. Det enkelte barns behov og deres nærmeste udvikling zone er vigtig for deres trivsel og for, hvordan de lærer, udvikles og dannes som mennesker. Vi er ligeledes opmærksomme på hvordan det enkelte barn, både individuelt og som en del af en gruppe, indgår i det læringsmiljø der er i dagligdagen/rutinerne, de planlagte aktiviteter/projekter og legen/børnekulturen.

Vi tilbyder en dagligdag, der veksler mellem planlagte aktiviteter og barnets frirum til egne oplevelser og lege, både stuevis og på tværs af stuer.

Praksis kan være

  • at vi har ugenerte rum og legesteder både inde og ude.
  • at personalet ikke altid blander sig i børnenes lege/aktiviteter/konflikter, men er på sidelinjen til at guide
  • at hjælpe børnene med erfaringsdannelse ved tilrettelagte aktiviteter. Vi introducerer fx børnene for et bredt udvalg af metoder og materialer.
  • at der gives mange førstegangsoplevelser, men også genkendelige oplevelser, hvor børnene oplever at mestre forskellige ting.
  • at vi hjælper de børn, der har behov, på vej.
  • at udgangspunktet ved projekter er, at børnene skal opleve, se, høre, bevæge og føle for derigennem at gøre erfaringer, som kan suppleres med voksenviden og guidning.
  • at vi voksne er børnenes sikkerhedsnet og hjælpere, så de altid ved, de har en voksen i nærheden.

Samarbejde med forældre om børns læring

Grundlaget for vores samarbejde er en gensidig respekt for hinanden, åbenhed og tillid. Vi ønsker, at forældrene giver udtryk for deres undren og oplevelser i Himmelblå, såvel positive som negative, så vi kan få en dialog om dette og evt. lave ændringer.

Det er vigtigt for os, at forældrene får en god fornemmelse af deres barns dagligdag. Samtidig skal de have oplevelsen af en rar atmosfære, når de kommer i begge afdelinger, hvilket bidrager til en tryghedsfølelse omkring det, at have deres barn i Himmelblå.

Det er og bliver altid forældrenes barn, men i og med, at vi har barnet en del timer hver dag, har vi voksne (forældre og personale) brug for hinanden til at varetage børnenes trivsel.

For at samarbejdet fra børnenes og forældrenes start i Himmelblå skal blive så godt som muligt, har vi bl.a. valgt at udarbejde en velkomst pjece. Den udsendes når vi modtager indmeldelse fra pladsanvisningen. Ca. 1 mdr. før opstart oplyses det, hvilken gruppe barnet skal gå i (stuens navn), og i den mail er der også en opfordring til, at familien tager kontakt forud for barnets opstart, så de sammen med stuen kan få aftalt, hvordan barnets opstart skal være. Det er også her forældrene giver os de informationer, som de synes er vigtige ift. at vi skal modtage deres barn.

Den daglige dialog foregår som kortere eller længere samtaler, når barnet afleveres og hentes. Her har vi en gensidig forventning om, at der informeres om, hvordan barnet har det.

Vi holder forældremøder i løbet af året. Der afholdes bl.a. valg til vores bestyrelse i oktober - ofte med oplæg omkring et aktuelt emne.

Formidling af livet i børnehaven

I dagligdagen vægter vi primært information om, hvordan barnet har haft det, og sekundært hvad det har lavet.

Det er hovedsageligt personalet fra gruppen, der giver den daglige information. Men i og med at barnet kan have haft kontakt til og oplevelser med andre voksne i huset, kan informationerne også komme fra dem.

Afviklede og planlagte aktiviteter, nye børn/personaler, hvad er vi optaget af pt., nyt fra forældrebestyrelse og -forening osv. informerer vi om på Aula.

Udover vores information til forældrene, har vi en forventning til forældrene om, at de har lyst, interesse og giver sig tid til at indhente information om deres barns liv i børnehaven.

Forældresamtaler

I Himmelblå har vi nogle på forhånd planlagte forældresamtaler i løbet af den tid børnene er hos os.

  • Velkomstsamtale i forbindelse med at barnet starter i vuggestue eller børnehave. Her fortæller personalet om institutionen og dagligdagens rutiner, mens forældrene fortæller om deres barn og dets behov.
  • Tremånederssamtale hvor der tales om, hvordan det har været for barn/forældre at starte i Himmelblå og om barnets trivsel og udvikling.
  • I børnehaven er der desuden en skolesamtale i efteråret inden det kalenderår, hvor barnet forventes at starte i skole. Her har personalet bl.a. udarbejdet et skoleparathedsundersøgelse. Hvis det vurderes, at det er bedst for barnet, at der søges skoleudsættelse, drøftes dette også med forældrene til skolesamtalen.
  • I overgangen fra vuggestue til børnehave udfylder personalet et overleveringsskema, som udleveres til både forældre og børnehave. Hvis der er behov for det, indbydes forældrene til en samtale.

Udover de aftalte samtaler, kan både vi og forældrene til enhver tid bede om yderligere samtaler.

Aflevering/afhentning

Vores mål er, at børn, forældre og personale får en god begyndelse og afslutning på dagen. Dette er med til at skabe en sammenhæng imellem hjem og institution.

Afleverings- og afhentningstidspunkterne er nok de "sværeste" i en daginstitution. Der er mange forskellige behov, og vi vil i samarbejde med forældrene gøre vores bedste for tilgodese børnenes først og fremmest.

Det gør vi bl.a. ved:

  • at alle blive budt velkomne i huset om morgenen med et smil og et ”Godmorgen”, ligesom der bliver sagt ordentligt ”Farvel” om eftermiddagen. Til velkomstsamtalen får alle forældre at vide, at det er vigtigt for os, at de altid har kontakt med en personaler ved aflevering og afhentning.
  • at der så vidt muligt er ro i all-rummet og på stuerne i ydertimerne.
  • at børnene altid kan få hjælp fra en voksen til at sige ”Farvel” til mor eller far.

Børn i udsatte positioner

Som tidligere nævnt er vi inspireret af ICDP- metoden. Det er et internationalt forebyggelsesprogram, der er udarbejdet af to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide.

Tanken bag ICDP er et ønske om at udvikle relationen mellem barn og voksen gennem kommunikation. Metoden indeholder 3 dialog former og 8 samspilstemaer, grundlæggende handler det om at se på ressourcerne og være optaget af, hvordan vi får mere af det der virker. Vi arbejder med at afgrænse i stedet for at begrænse, og ved at hjælpe et barn som er i problemer med positive handleanvisninger og løsningsforslag til, hvad barnet kan gøre i stedet, kan vi undgå at barnet kommer i konflikter.

Det kan være svært at beskrive praksis nuanceret, men det kunne f.eks. være et barn som har svært ved at komme ind i en leg som andre børn er i gang med. Ved at være på sidelinjen og guide barnet, kan vi hjælpe barnet til deltagelse. Det er vigtigt at alle føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Det er dejligt at blive taget imod efter en fridag, ferie eller sygdom af venner som står klar til aktiviteter og leg.

Når vi møder børn som har brug for lidt ekstra støtte, er det vigtigt at vi sætter ind med en tidlig indsats.

Vi har sammen med forældrene fokus på det barnet har det svært med, dog altid med et blik hvad der faktisk fungerer, og hvad vi skal gøre for, at vi kan få mere af det.  Vi har tværfaglig netværksmøder hvor både forældrene og vi kan bruge vores tværfaglig samarbejdspartnere fra PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) til sparring og vejledning.

Vi vil altid kigge på det enkelte barn som har brug for hjælp og tilrette vores læringsmiljø så dette barn også får mulighed for deltagelse og for at indgå i positive relationer. Det kan helt konkret være ved at lave legegrupper, opdele børnene i mindre grupper i aktiviteter og rutinesituationer. Det kan også være motoriske- eller sproglige øvelser, som vi skal lave med et barn, én til én eller igen i en mindre gruppe, alt efter hvad barnet profiterer bedst af, eller det kan være at et barn har brug for pauser i løbet af dagen for at kunne håndtere de mange indtryk, der er i en institution.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Vi sender de fleste af vores børnehavebørn videre til Søndermarkskolen, som er den skole der geografisk rammer de fleste af vores børn. Alle børn sendes fra Himmelblå med et udfyldt overleveringsskema som gennemgås med forældrene inden det sendes fra os.

Vi arbejder med børnene i aldersgrupper, og når de bliver Rumraketter, som vi kalder de ældste børn i Himmelblå, begynder nogle af de planlagte aktiviteter at være ”skoleopgaver”. Det kan være labyrinter eller tegninger der skal farvelægges, og vi hjælper børnene med at øve at skrive sit eget navn mm. Det er en fordel, at barnet kan holde på en blyant, uden det er anstrengt. Dette øver vi ved at tegne og skrive, og der er altid farveblyanter, tusser og papir tilgængeligt. Vi holder også frikvarter J - her leges der både frit og der leges regellege.

Vi arrangerer sammen med skolen og de andre institutioner i området en besøgsdag på skolen og omvendt en besøgsdag i børnehaven efter start i førskolen. Dette har været sat i bero pga. Corona, men vi forventer at det fortsætter igen, når næste hold skal afsted i førskolen.

Vi har også en medarbejder med i førskolen fra børnene starter og indtil sommerferien. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældre som giver udtryk for, at det er af stor betydning for både børn og forældre, at der er en kendt voksen med i det spring det er til førskolen.

Inddragelse af lokalsamfundet

Vi har et tæt samarbejde med skolen og de øvrige institutioner i Vorup.

Vi har et tættere samarbejde med VBU, som er vores nabo. Vi er så heldige, at vi i det daglige må benytte den sal de har, som forbinder vores institutioner. I 2021 er vi en del af det ”Knæk Cancer” arrangement som VBU plejer at afholde. Vi har været med i planlægning og i uge 43 vil begge institutioner summe af forskellige kreative værksteder som lader op til et stor arrangement fredag i uge 43 fælles for begge institutioner.

Vi bruger lokalområdet som er fyldt med legepladser, grønne områder, skov og grusgrav. Vi har hvert år en temauge, hvor vi samler og sorterer skrald, og her sætter vi også fokus på, hvorfor det er vigtigt at vi alle er med til at rydde op efter os i naturen. I den forbindelse arbejde vi nogle gange sammen med ”affaldskontoret” i Randers kommune. De har været ude hos os og introducere børnene for sortering af affald mm.

Vi er til arrangementer i kirken, bl.a. til jul hvor de arrangerer et juleløb for både vuggestue- og børnehavebørn. Vi kan også gå tur på kirkegården, og i den forbindelse tale med børnene om at have mistet et familiemedlem.

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø

Når man er barn i Himmelblå skal man mødes af et læringsmiljø som er alsidigt. Med fokus på tilgængelighed kigger vi vores rum efter, både inde og ude – set fra et børneperspektiv. Hvad kan man lege med? Hvis der er noget, man ikke kan nå - kan man så se, hvad der er i kasserne, så man kan bede om det? Vi bytter ind imellem legesager ud for at inspirere børnene til at lege med noget andet og ad den vej udvikle deres lege. Vi oplever at børnene går til tingene med en ny entusiasme, når vi finder ”nye” ting frem. Ofte er det i dialog med børnene, der gerne komme med idéer og ønsker.

Det er vigtigt at vi har plads til både vilde og stille lege i begge huse. Vi har områder som indbyder til at læse, bygge, lave puslespil, lege rollelege mm. Vi kan også have midlertidige værksteder af forskellig karakter.

Vi udstiller billeder, tegninger mm. Vi forsøger at udstille så meget som muligt i børnehøjde, og arbejder altid på, hvordan vi kan optimere netop dette.

Vi har taget mange af de gode rutiner med videre fra Coronatiden. Den hyppige håndvask er kommet for at blive, vi vasker også legetøj og sengetøj hyppigere end tidligere. Børnene har fået gode rutiner og vaner, og vi skal være gode til at bakke op og hjælpe dem med at holde fast. Det har dog været vigtigt for os at komme tilbage til, at børnene selv må smøre deres mad og vælge frugt på et fad. Selvhjulpenhed og medbestemmelse er vigtige nøgleord for at børnene kan udvikle sig til selvstændige små mennesker. Vi oplever at ved at sende fade rundt, og se hvad andre tager, bliver børnene mere modige og oplever en madglæde og lyst til at smage på f.eks. frugt eller grønsager, som de ikke har smagt før.

For at støtte bedst muligt op om børnenes udvikling af bl.a. selvværd, skal vi give dem mulighed for at mærke egne behov og at handle på dem. Vi skal derfor støtte dem i selvhjulpenhed, hvilket giver dem følelsen af at mestre noget. Vi har fokus på netop dette når vi spiser, i forbindelse med bleskift eller toiletbesøg og påklædning. Men det er også i forhold til, hvor børnene gerne vil lege og med hvem. Det er vigtigt at vi som voksne signalerer, at vi tror på at barnet kan mestre det de kaster sig ud i og samtidig være klar med en hjælpende hånd hvis der er brug for det.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Vores udgangspunkt er altid det enkelte barn. Et blik på de enkelte barn og dets udviklingspotentialer ind i det store børnefællesskab er med til at sikre, at det enkelte barn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Barnet udvikler sin identitet i relationer med andre - både børn og voksne. Barnets selvforståelse udvikles sideløbende, og vi skal som voksne være bevidste om at vi er medskabere af barnets identitetsdannelse. Derfor er det bl.a. vigtigt at vi møder børnene i respekt og i øjenhøjde. Her er øjenhøjde forstået på den måde, at vi justerer os følelsesmæssigt efter dem og anerkender dem som de er. Dette er en vigtig del i at sikre at et barn føler sig i trygge rammer, og derved har de optimale betingelser for udvikling af sig selv og sit selvværd.

Selvhjulpenhed og medbestemmelse er vigtige parametre for at barnet lærer sig selv at kende, lærer at sætte grænser samt finde sine egne grænser.

Vi inddrager børnene i daglige praktiske gøremål, vi tager på tur ”i den virkelige verden”, vi støtter og guider i selvhjulpenhed f.eks. i garderoben - alt dette for at støtte barnets udvikling i at kunne mestre forskellige kompetencer og få en oplevelse af succes, når zonen for nærmeste udvikling er nået.

Vi arbejder med børnene opdelt i mindre grupper, bl.a. opdelt i aldersgrupper.

De aldersopdelte aktiviteter kan foregå stuevis, men også på tværs af huse og stuer og i nogle tilfælde en aldersgruppe for hele huset samlet, dette dog primært for børnehavebørnene. Her får børnene mulighed for at spejle sig i flere børn på egen alder og et udviklingsniveau som er sammenligneligt. Det giver mulighed for andre børnefællesskaber end stuevis.

Når børnene er stuevis er de på tværs af alder, i dette fællesskab lærer børnene at hjælpe hinanden, de ældste hjælper og trøster de mindre børn, og de mindre børn kigger på og efterligner de større børn. Vi oplever at børnene føler sig betydningsfulde, når de kan hjælpe en ven.

I vores læringsmiljø skal børnene:

  • Ses og anerkendes for dem de er.
  • Lære at møde følelser og sætte ord på handlinger.
  • Lære at mærke egne og andres grænser.
  • Igennem trygge relationer udvikle mod og selvværd.

Social udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Vi vægter leg og venskaber højt. Gennem legen opstår der venskaber. Venskaber som kan bruges ind i en hverdag, hvor børnene skal have mulighed for deltagelse og at få medindflydelse.

Vi har fokus på børnenes sociale udvikling i forskellige legemiljøer, i hverdagsrutiner som f.eks. samling, når vi spiser mm. Her skal børnene kunne vente op tur, indgå kompromisser, løse konflikter og måske endda indgå i alliancer. Vi skal som voksne være tæt på, aktivt deltagende, både i guidning i rutiner og ind i børnenes leg.

Samling er en af de vokseninitierede aktiviteter, som vi bevidst bruger til at støtte op om børnenes sociale udvikling. I trygge rammer kan vi øve at stå frem for en større gruppe og fortælle noget, vi kan øve at vente på tur – giveplads til at andre får talemulighed, vi kan arbejde med hvordan man kan løse konflikter, og vi kan øve at komme med ideer og argumenter.

I vores læringsmiljø skal børnene:

  • Lære at lytte og interessere sig for andre.
  • Lære at både give og tage plads i sociale sammenhænge.
  • Lære at lege i både større og mindre grupper.
  • Lære at håndtere konflikter, uvenskab og uenighed – alt afhængig af alder.

Kommunikation og sprog

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Barnets sproglige udvikling finder primært sted i hjemmet, og vi skal understøtte denne læring på en anerkende måde og sammen med forældrene have fokus på børnenes sproglige udvikling. Vi inddrager forældrene ved at fortælle dem, hvad der foregår i hverdagen, via AULA og i de små snakke der er i hverdagen. Det er især vigtigt i vuggestuen hvor de helt små børn ikke altid selv kan fortælle, hvad de har oplevet.

Vi skal sammen med forældrene være gode sproglige rollemodeller, vi skal skabe stimulerende sprogmiljøer både i hjemmet og i Himmelblå.

Vi arbejder bl.a. med følgende understøttende sprogstrategier i vores læringsmiljø:

  • Vi sætter ord på handlinger og ting i hverdagen – vi er sproglige rollemodeller.
  • Vi bruger åbne spørgsmål, som ikke bare kan besvares med ja eller nej.
  • Vi følger barnets interesse i samtalerne.
  • Vi hjælper barnet med at sætte ord på.
  • Vi venter på barnets svar.
  • Vi relaterer til noget barnet kender i forvejen og forklarer de ord som barnet ikke kender.
  • Vi leger med sproget – f.eks. ved at lave rim og remser.
  • Vi retter ikke barnets udtalefejl direkte, men gentager korrekt.

Det er vigtigt at vi taler med barnet og ikke til barnet, og derigennem give dem erfaring i at kommunikere. Børnene bruger sproget til at løse konflikter, give udtryk for følelser, ønsker og behov. Dette er vigtigt for at kunne indgå ligeværdigt i børnefællesskabet.

Et stimulerende sprogmiljø er en stor del af vores læringsmiljø.

Vi har fokus på sprog og kommunikation hele tiden, men særligt når vi spiser, når hjælper barnet i garderoben, på badeværelset m.m. Her ser vi en unik mulighed for at få samtaler med det enkelte barn, eller en mindre gruppe af børn.

Vi forsøger også at rette børnenes opmærksomhed mod skriftsproget. I himmelblå er bøger, papir og skrive- og tegneredskaber let tilgængelige for børnene. Vi bruger også forskellige typer af materiale for at understøtte skriftligheden, det er f.eks. billeder med tekst på af tøj i garderoben, børnenes navne på skuffer, garderober mm, vi har ophæng, billeder og duge med tal og bogstaver på.

Vi bruger dialogisk læsning som et redskab, hvilket giver barnet mulighed for at være deltagende i dialogen om historien både før, under og efter læsningen.

Vi arbejder med sprogvurdering, og bruger TRAS og Palle Post for at få et øjebliksbillede og afklare det enkelte barns sproglige kompetencer.

Hvis der i en periode er brug for en særlig pædagogisk indsats planlægger vi den sammen med vores tilknyttede talepædagog og forældrene for at kunne støtte bedst muligt op om den sproglige udvikling.

Krop, sanser og bevægelse

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Børn lærer og forstår verden gennem deres krop, sanser og bevægelse. Når de støttes i at udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem lige dele af ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

De fleste børn bevæger sig meget helt af sig selv J  Vi skal som voksne være rollemodeller og være deltagende i aktiviteter. Derved er vi tæt på og kan guide de børn, som har brug for en hjælpende hånd for at kunne være aktivt deltagende, både når det handler om aktiviteter som kræver fysiske færdigheder eller mod, hvor vi kommer helt op i tempo og mærker at vi får pulsen op, men også når det handler om at komme helt ned i tempo igen.

I vores læringsmiljø skal børnene:

  • ud hver dag – vores huse er forskellige men der er rig mulighed for fysisk udfoldelse både på vuggestuens og børnehavens legeplads på Nørresundbyvej og i Månedalen.
  • i vokseninitierede aktiviteter tilbydes gymnastik, motorik og sansestimulering.
  • have mulighed for at styrke finmotorikken – bl.a. ved at klippe med saks, lave perleplader, tegne og smøre mad.
  • øve bevidsthed om påklædning ift. vejr - Er der koldt eller varmt? Skal vi have regntøj og gummistøvler på? Selvfølgelig afhængigt af alder.

Vi bruger TRASMO – udviklingsbeskrivelse til børn med manglende motoriske færdigheder, for at danne os et overblik over, hvor vi måske skal sætte ekstra fokus i en periode.

Natur, udeliv og science

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vi bruger bevidst naturen som læringsrum. Der er ”højt til loftet”, der er ro til fordybelse og mulighed for at gå på opdagelse. Vi skal som voksne være undersøgende og nysgerrig sammen med børnene på naturren og naturfænomener. Naturen bliver et fælles tredje, når vi går på opdagelse sammen med børnene. Vi ved ikke alt J men med forskelligt fagligt materiale – opslagsbøger, bestemmelsesdug og google på en iPad, kan vi sammen med børnene gå i dialog og være eksperimenterende.

Vi laver så- og spireprojekter og har krukker og blomsterkasser til blomster og grønsager. Vi har fisk og Congo snegle og introducerer børnene for at der både er dyr i naturen og dyr, som familierne har som kæledyr.

I vores læringsmiljø skal børnene:

  • Introduceres til natur og udeliv i vores nærmiljø - især månedalen som jo er ”vores baghave”, men også grusgrav, Anemoneskoven, Åen, Vorup Enge, de gode legepladser både på Nørresundbyvej og i boligforeningen.
  • Støttes i at være eksperimenterende, nysgerrige og iagttagende over for natur og naturfænomener – ”Hvor mange prikker har en Mariehøne? ”.
  • opleve glæden ved at bruge uderummet som motorisk legeplads, der er kuperet terræn mm.
  • Guides til at finde en orden og systematik i naturen – f.eks. at der er forskel på en blomst og en busk. Forskel på pattedyr, fisk, fugle og insekter.
  • opnå kendskab til årstider, vejr mm og betydningen af dette for dyr og planter.
  • opnå kendskab til miljø og forurening – vi affaldssorterer, samler skrald ind i ”skaldeindsamlingskampagner”, vi snakker om at vi skal passe på Månedalen, og ikke være ”skovsvin”.
  • lære at bruge naturmaterialer til at lege, bygge og eksperimentere med, samt bruge naturen som spisekammer – vi plukker frugt og bær, som vi tilbereder sammen med børnene.

Kultur, æstetik og fællesskab

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I himmelblå arbejder vi udfra at leg, læring og dannelse sker i relationer til andre, for børnene i børnefællesskaber og i deres relation med de voksne omkring dem. De voksne spiller en betydningsfuld rolle i forhold til at guide børnene ind i børnefællesskaberne og den voksne har altid ansvaret for relationen.  

Vi accepterer ikke mobning og arbejder bl.a. med materialet fra Mary Fonden – Fri for mobberi. Derudover sætter vi på stuerne fokus på:

  • Hvad er en god ven?
  • Hvad er godt at sige til hinanden, hvis man er venner - og hvad bliver man ked af hvis andre siger til/om én?

Vi arbejder også med venskabstegninger og medarbejderne laver sociogrammer, venskabsmatrix og bruger børnenes spontane udsagn til at sikre, at alle føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.

I vores læringsmiljø skal børnene:

  • Introduceres for forskellige måder at udtrykke sig på – f.eks. male, tegne, synge, danse, lave skuespil mm.
  • Introduceres for forskellige metoder og materialer i kreative processer.
  • Introduceres til forskellige kulturer, og den forskellighed der kan ligge i normer og traditioner.
  • Opleve at være både aktivt deltagende og tilskuer til forskellige sammenhænge, f.eks. når vi laver teater, og når vi ser teater forestilling.
  • Have oplevelsen af at føle sig forstået og accepteret. I vuggestuen spiller brugen af på mimik, ansigtsudtryk og spejling en stor rolle. Vi følger børnenes udspil og gør det samme. I børnehaven kan vi bedre gå i dialog med børnene, hvis de har brug for hjælp og guidning.

Evalueringskultur

Vi har igangsat en proces, hvor vi afprøver forskellige metoder til at sikre en systematisk evalueringskultur, som giver mening for os, ikke kun fordi vi skal, men som vi rent faktisk kan bruge ift. børn, forældre og i forskellige sammenhænge, hvor vi skal dokumentere vores praksis.

Vi har tidligere arbejdet med smittemodel, men er i perioden gået over til at arbejde med Tegn på læring 2.

Derudover har ledelsen sammen med andre ledere, udarbejdet en model med 7-spørgsmål til refleksion, et ark til hvert læreplanstema. 7-spørgsmål til refleksion skemaerne arbejder vi med på vores personalemøder, og vi vil igennem et kalender år komme igennem alle temaerne. Corona nedlukning og online personalemøder har været et skridt tilbage for os i vores oprindelig plan for evaluering, og vi ser frem til, at vi får den mere systematiske evaluerings og refleksion kultur, vi drømmer om.

Vi arbejder med vores læreplan på personaledage og personalemøder. Evalueringen af læreplanstemaer sker løbende på personalemøder med ”7 spørgsmål til refleksion”.

Det pædagogiske grundlag vil vi evaluere, gå mere i dybden med og tilpasse hvert andet år, det er vigtigt at vi prioritere at få diskuteret om vi rent faktisk gør det vi tror vi gør og det vi gerne vil. Pædagogisk tilsyn er god sparring for os, her reflekterer vi over det vi skriver, det vi siger og det vi gør – det kan være med både interne og eksterne observationer som sætter lys på vores praksis.

Vi afprøver forskellige metoder til at inddrage bestyrelse og forældre. Bestyrelsen inddrages på bestyrelsesmøder – vi drømmer om at finde en måde hvor vi kan lidt mere feedback fra vores store forældregruppe. Det kunne f.eks. være ved at bede om konkret feedback på aktiviteter eller forløb, det ville give os et billede af både børnene og forældrenes perspektiv.