Traditioner

Vi elsker traditioner i Himmelblå. Nogle af disse afvikles i samarbejde med vores meget engagerede forældreforening, mens andre foregår som hyggelige og sjove indslag i dagligdagen.

Vi holder fastelavn to gange - både i børnehuset dagligdag og som et weekendarrangement afholdt af forældreforeningen.

Før de ældste børn starter i førskole den 1. marts, optræder de for deres forældre med sang og musik.

Vi holder bedsteforældredag i foråret. Bedsteforældrene er inviteret om eftermiddagen og er med til at udsmykke vores plantekasser og krukker på legepladsen med medbragte blomster.

Fællesspisning foregår stuevis og finder sted i maj/juni måned. Børnene, deres familier og stuens personale mødes for at spise aftensmad sammen.

Forældreforeningen holder en sommerfest i juni måned. Festen foregår i Månedalen.

Vi holder høstfest som afslutning på en uge, hvor vi har arbejdet med emnet "høst". I forbindelse med afslutningen holdes der ligeledes forældrekaffe.

I løbet af en uge i efteråret laver børn og forældre lanterner, og en hyggelig sen eftermiddag mødes alle ved Månehuset og går en tur gennem Månedalen, mens det bliver mørkt. Turen sluttes af med varm kakao.

Der sker meget i december måned.

Der bliver lavet julegaver, juleklip og andet pynt i stor stil.

Forældreforeningen holder deres store juletræsfest for hele familien, og de ældste børn i Himmelblå har travlt med at øve Lucia til festen.

Stuerne tager på juletur og vi bliver inviteret til julearrangemnet i Johanneskirken.

Inden julefieren har vi en dag hvor vi spiser  risengrød til frokost, selvfølgelig med smørklat på! og der er en mandel i på her stue, med en tilhørende lille mandelgave - det plejer at være noget som kan deles med venenrne.

Fødselsdagen betyder rigtig meget for det enkelte barn.

Det vil vi gerne fejre, sådan at barnet kommer i centrum og bliver fejret sammen med kammeraterne. En børnefødselsdag er en del af vores pædagogiske aktiviteter sammen med børnene, hvor læreplanstemaer som kultur, æstetik og fællesskab, alsidig, personlig udvikling, social udvikling og krop, sanser og bevægelse er i spil.

Hvert barn får en gave fra Himmelblå, som deres venner på stuen har været med til at lave.